lørdag den 6. marts 2010

Vinterseminar i Foreningen af Danske Vinavlere




I morges kørte jeg ind og hentede min gamle ven og vinkollega Sv. Aage i Skals, og vi kørte til Vinterseminar i Foreningen af Danske Vinavlere i Silkeborg.



Det har været en herlig dag.


Temaerne var: "Vin og sundhed" ved læge, vinskribient og filmmand Peter Winding og "Efterbehandling af vin - klaring, stabilisering og justering" ved biolog/biokemiker Jørgen Broe.


Det var hyggeligt, at møde og snakke med vinkollegaer fra hele Jylland.


Peter holdt et blændende foredrag om glæden ved vin: vinstokken, vinificeringen, kulturen, rejser, mødet med vinbønder, arkitektur, historie m.v..


Vin er en forunderlig drik. Han fortalte om "det franske paradoks", at et par glas vin dagligt, åbenbart har en livsforlængende virkning.


Peter var spændende og inspirerende at lytte til, og så var det befriende at høre om noget livsbekræftende, og ikke den evindelige løftede pegefinger om alt det vi ikke må.


Marianne sendte en SMS. Jeppe og hende sad og spiste lørdagsfrokost i drivhuset.


Vores frokost bestod af forloren skilpadde og smørrebrød. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt forloren skilpadde.

Medlemmerne havde taget vin med, så der var mulighed for at smage, hvad der laves rundt omkring i landet. Og der laves megen god vin, skulle jeg hilse at sige.

Jørgens foredrag var af mere faglig karakter. I pausen snakkede jeg med en kollega, som sagde, at han ville ønske, at han havde fulgt bedre med i kemitimerne. Hvis han havde vidst, at vinificeringens kunst var så besværlig, var han aldrig gået igang.
Det var spændende, inspirerende og lærerrigt. Mange af os skyndte os hjem for at måle ph og svovl m.m. i årets vin.

Og nu er trangen og lysten til at gå igang i vingården bare blevet skærpet. Arbejdet skal gøres, og tiden til at nå det bliver mere knap.

Fredag var jeg oppe og besøge Hans Jørgen på Glenholm. Han har heller ikke rørt en finger i vingården. Det gør det lidt lettere, at man ikke er alene.

Hvert år sine udfordringer, hvert år sine særpræg. To år er ikke ens. Det er en del af charmen ved at lave vin. Der er nogen ting, som vi har indflydelse på, og som vi kan påvirke. Og så er der alt det, som vi ingen indflydelse har på, og som er med til at påvirke og forme det endelige produkt.

Gud være lovet, at vi ikke kan styre alt.


Det er skønt at være vinbonde.

Hilsen

Peter
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar