fredag den 28. januar 2011

Champagne testsmagning i Himmerlands Vinlaug

Tirsdag d. 25. januar var der testsmagning af champagne i Himmerlands Vinlaug.
Resultatet var som følger, skala 1-10:

Kornet Classic sec. Rusland 4
Freixenet Brut Spanien 6
Prosecco Di Valdobbiadene extra dry Italien 6
Procecco Di Valdobbiadene Brut Italien 7
Vida Organica sparkling Argentina 6
Ugelris Bobler Orion 2009 Danmark 7
Ugelris Bobler Zalas Perle 2009 Danmark 7
Veuve Clicquot Ponsardin Sec Frankrig (Den gule Enke) 8

Et flot resultat, som jeg er stolt af. Veuve Clicqout er en værdig modstander at tabe til.

onsdag den 26. januar 2011

Kongenshus Kro Vinkort

Så er Ugelris Bobler kommet på Kongenshus Kro vinkort.
Se mere på: www.kongenshus Kro vinkort

onsdag den 19. januar 2011

Pernille fra Kongenshus Kro testsmager "Ugelris Bobler"







Imorges kørte jeg ned til Pernille på Kongenshus Kro, med mine to champagner for at hun skulle smage dem.
Det var en fantastisk oplevelse. Ikke bare at drikke champagne om formiddagen sammen med Pernille, men også Pernilles professionelle bedømmelse.
Mine champagner er mere end godkendt, og de vil fremover være at finde på vinkortet på Kongenshus Kro.
Jeg er glad og stolt over godt håndværk.
Fortsættelse følger.
Prøv dem.
De bedste hilsener fra
Pernille & Peter



lørdag den 8. januar 2011

Ugelris is going worldwide


Godt nytår.
En dejlig lang og velfortjent juleferie er slut, og hverdagen i et nyt år er begyndt.
Til nytår lavede jeg, som bekendt, nogen flasker champagne. Jeg var meget spændt på processen med at skyde gærbundfaldet ud og sætte champagneproppen på, men det forløb over al forventning, og champagnen er blevet godt modtaget med gode anmeldelser.
Hylderne på lageret er tomme efter en god og travl julehandel, så i denne uge har jeg brygget Påske Ale og Hvede, og tappet Bryggerens frokostøl og Vincent på flasker. Den kommende tid skal der brygges og fyldes op.
Udenfor tør det. Det er et frygtelig sjap, men jeg håber, at det snart bliver muligt at komme i vingården, jeg har ikke lavet noget derude siden vi høstede de sidste druer i begyndelsen af november.
I juledagene stak jeg rose'en om for første gang. Den tegner godt, jeg tror der kan blive en herlig pink champagne ud af den.
Jeg har haft håndværkere i løbet af ugen. Det piner mig at købe dyre træpiller, når jeg har masser af træ i skoven, så jeg har købt et fastbrændsels fyr med en 1500 l. akkumuleringstank. Så kan jeg fyre med træ, og når jeg ikke gider, slår fyret automatisk over på træpiller, smart.
I sensommeren havde jeg besøg af Pernille, Rasmus og Peter, som har tøjfirmaet Libertine Libertine, og deres fotograf Sasha. Nu har deres franske designer Francois lavet en flot etiket til min grønne druebrændevin: "Spirits og Ugelris", som I kan se øverst på siden, og libertine Libertine vil tage den med rundt i verden på deres messer i London, Paris, Milano m.m.. Allerede i næste uge tager Rasmus den med til New York.
I næste uge rejser Marie Louise og Jeppe til Goa i Indien, hvor de skal arbejde på et børnehjem. Det bliver vildt spændende at høre mere om. (Jeg vil med). Så jeg må undvære Jeppes gode arbejdskraft herhjemme et stykke tid. Det bliver hårdt.
Alle ønskes et rigtig godt nytår.
Hilsen
Peter