fredag den 7. marts 2014

Årets Påske Ale er i forretningerne

Så er årets Påske Ale på hylderne hos forhandlerne.
I morgen d. 8. marts, på "Kvindernes internationale Kampdag", er Ugelris Gaardbryggeri på Hjultorvet i Viborg fra kl. 10 - 14, hvor der bl.a. er mulighed for at få smagsprøver på ugelris Påske Ale.
Vel mødt.



torsdag den 6. marts 2014

Så er det forår på bondegården

I dag blev årets første kalv født. One Down seven to go.
Det var Krøltop der kælvede. Sidste år var hun også den første der kælvede, i snestorm. Da fik hun tvillinger. De er store og flotte nu, men jeg er glad for at hun ikke fik tvillinger igen i år. Lad hende nu få lidt fred og ro med kun en kalv. En flot og livlig kviekalv:
Glædelig forår til jer alle.

tirsdag den 4. marts 2014

NYT NYT NYT!!!!

Hjarbæk kro får brygget deres helt egne øl på Ugelris Gaardbryggeri
Ud over hele tiden at have et bredt sortiment af Ugelris øl, får Hjarbæk kro nu lavet deres egne to Ugelrisøl, som kun kan købes på Hjarbæk kro. Det drejer sig om en lys og en mørk pilsnerøl.
Øllet er brygget, og etiketterne er i trykken, så nu er det bare at vente og glæde sig.
Lørdag d. 1. marts startede torvehandlen på Hjultorvet i Viborg, hvor Ugelris Gaardbryggeri  hver lørdag, hvis vejret tillader det, vil være repræsenteret fra kl 10-14 hele sæsonen frem til jul.
I ønskes alle et godt øl-år.
Vi ses