onsdag den 11. juli 2012

Ugelris Whisky



Så er Ugelris Whisky en realitet. Igår modtog jeg det fine lille originale Laphroaigfad, som der havde været Laphroaig whisky på indtil dagen før jeg modtog det, så det duftede guddommeligt af røg og whisky. Idag hentede jeg mit destillat på Brænderiet Enghaven, og fyldte det på fadet, så nu er det bare at vente.

søndag den 8. juli 2012

Ugelris vingaards Venner

Idag blev "Ugelris vingaards Venner" stiftet. Travlhed i bryggeriet havde medført, at min vingård var blevet forsømt, derfor udsendte jeg forleden et desperat nødråb på facebook, om der var nogen der havde tid og lyst til at give en hånd med i vingården. Hvad jeg ikke havde taget højde for var, at det er ferietid og festivaltid, så folk er enten ude at rejse eller på Roskilde, så det var småt med tilbagemeldingerne. Men her til formiddag kom der så skred i tingende, og folk ringede, at de var på vej. Vi endte med at være 15 personer, som kom ved 11-11.30 tiden. Jeg havde stillet fadølsanlæg op, vi holdt et planlægningsmøde, og gik så ellers igang i vingården. Det var det smukkeste sommervejr, og vi arbejdede i godt 3 timer, kun afbrudt af små ølpauser. Vi fik styr på hele vingården. Det var fantastisk. 15 mennsesker, 3 timer = 45 timer eller 1 uge som jeg alene skulle have gået i vingården.
Det var så hyggeligt, så vi besluttede, at det skal være en tilbagevendende begivenhed. Vi vil gerne have tilknyttet flere medlemmer til foreningen, så der er nogen at trække på. Hvis det har din interesse melder du tilbage på mail. Vi forsøger også at få lavet en "facebookgruppe"????
En stor tak til alle som gav en hånd med i vingården idag.
Sommerdage som idag vil vi gerne have rigtig mange af.