lørdag den 24. september 2011

Muslinger i karry og hvidløg

Bryggerkonen lavede lækker boillabaisse idag.
Marianne startede tidligt i morges med at koge fond på fiskeben og lagde fiskestykker i marinade. Opskriften følger senere.
Her til aften kørte jeg ned til Jan for at at hente friske fjordmuslinger til at putte i suppen. Den smagte herligt.
Da vi var i Paris fik vi muslinger i karry og hvidløg. Marie-Louise udspurgte kokken om opskriften, og her kommer mit bud på hvordan den skal laves:
2 kg rengjorte muslinger.
Olivenolie i en vok.
Varm olien op, brænd ca 2 spsk. karry af, tilsæt 15-20 fed haket hvidløg. Svits muslingerningerne deri til de åbner sig. Kydder evt. med lidt salt. Det smager himmelsk.
Husk at spise rigeligt med skaldyr.
De bedste hilsener
Peter

mandag den 19. september 2011

I love Paris






























































Hjemme igen efter fire fantastiske dage i Paris. Nu forstår jeg hvorfor den hedder "Byernes By".






Onsdag lukkede vi bryggeriet, med to nylavede bryg i gæringstankene, og fløj til København. Vi mødtes med Laust, som inviterede på Restaurant Alsace, for ligesom at komme i den rette stemning. Det kom vi. Østers, foie gras, dampet pigvarre, lækre oste og dertil sprød riesling og vintage port.




Torsdag fløj vi videre til Paris, hvor vi på en hyggelig lille restaurant mødtes med Marie Louise, Jeppe og Janus. Rigtig familietur. Chardonnay, grenache, canard (i september begynder man at spise vildand i Frankrig), lammetunge, foie gras og masser af andre lækkerier.




Fredag stod den på byvandring. Paris er den smukkeste by, befolket med de sødeste og venligste mennesker.




Fredag aften, den skønneste varme sensommeraften, kørte vi ud til fête de l'Humanité, hvor Janus skulle spille med Gäetan Roussel (legendariske Joan Baez optrådte ved samme koncert). Det var en fantastisk aften og en flot koncert. Menuen stod på Chardonnay, muslinger grillet i hvidløg og karry, meget lækkert, og friske atlanterhavs østers. De kan altså ikke måle sig med vores østers fra Limfjorden.




Lørdagen tilbragte vi i Montmartre, og nød bl.a. udsigten over Paris fra Sacre' Ceur.




På de franske cafeer har de mindst to øltappehaner, en med fransk øl og en med belgisk øl. Jeg valgte konsekvent den belgiske. Sikken en masse dejligt øl jeg smagte.




Søndag rejste vi alle hjem med 3 forskellige fly.




Da vi søndag aften ankom til Ålborg lufthavn i silende regnvejr, overvejede jeg, om jeg ikke skulle flytte min lille produktion ned til Frankrig. Det virkede meget fristende, og efter denne danske sommer meget mere naturligt.






På Montmatre samlede jeg kastanier, som jeg vil så herhjemme. Når de vokser op, kan jeg kikke på dem, og mindes en fantastisk tur.




Rigtig godt og smukt efterår




Peter
























































onsdag den 7. september 2011

Muslinger

Endelig en måned med "r" i. Så er det igen blevet muslingetid.
Til de uindviede: man spiser kun muslinger i de måneder der er "r" i.
Igår var jeg inde med øl til Brygger Bauer i Viborg, og bagefter skulle jeg til Sundstrup og hente friske muslinger.
Jeg spurgte kokken, Kenneth, om han havde et par gode opskrifter og fif. Det havde han, skal jeg love for.
"Du skal dampe muslingerne i mørkt øl eller hvedøl", foreslog han, "ikke i hvidvin". "Svits grønsagerne, varm gryden grundig op, og kom så muslingerne i. Først da hælder du øllet i, så bliver muslingerne dampet. Hvis du kommer øllet i først bliver muslingerne kogt".
Gode råd fra en mesterkok.
Du skal bruge:
2 kg friske muslinger
1 porre
2 gulerødder
2 løg
1 rødløg
4 fed hvidløg
1 timiankvist
et par blade estragon
et par blade salvie
en håndhuld persille
½ l Mørk Lager
krydder med salt og peber
Snit grøntsagerne fint. Svits dem i lidt olivenolie i en stor gryde. Tilsæt krydderurter. Skru op for varmen og hæld muslingerne i. Ryst gryden og hæld derefter Mørk Lager over og damp muslingerne.
Server rygende varmt. Det smager himmelsk.
Rigtig godt efterår.
Hilsen
Peter