Det er blevet vinter, ikke lang og hård vinter, som de sidste par år, men dejlig grøn vinter. Hvor gør det alting meget lettere.
Jeg håber, at der kommer et par voldsomme snestorme i løbet af vinteren, gerne en omkring jul, da det er hyggeligt, men lad os få det hurtigt overstået, da snevintre er hyggelige, men meget besværlige. Det er svært at køre foder ud til kreaturerne gennem sneen, og jeg er også sikker på, at køerne syntes, at det er meget koldt om klovene, at gå i højt sne fem måneder i træk.
I denne uge slagtede jeg de sidste frilandsgrise. Det er vemodigt at sende dem afsted, men de har haft et godt grisseliv. Det kan smages på kødet.
Jeg har også ryddet op i hereford besætningen. De sidste tyrekalve, et par kvier og køer er blevet slagtet. Nu er vi nede på en besætning, som vi har foder til hele vinteren, og det er de bedste dyr vi har tilbage. Køerne begynder at kælve til marts.
På mandag tager jeg tyrekalvene, som blev født i foråret, fra. Sikken en larm der bliver.
I bryggeriet har der været travlhed. Men det hele stoppede brat, da min brygkedel brændte sammen i begyndelsen af november. Så nu er det slut med at brygge for et stykke tid.
Vi benyttede lejligheden til at tage en lille pause, og rejse ned i varmen i en uges tid. Det var dejligt. Og tiltrængt.
Nu er der travlhed med ølarrangementer og ølforedrag. Og vi sælger stadig ud af juleøl m.m., så længe lager haves.
Et nyt og større bryggeri er allerede bestilt, men der er lang leveringstid, så det kan godt være at der er nogen, der kommer til at mangle Ugelrisøl på et tidspunkt.
Det nye bryggeri bliver meget mere moderne og effektivt, så vi vil både komme til at spare tid og energi. Det bliver spændende at komme igang med at brygge igen. Men jeg ved ikke helt hvornår?????
Det er en hyggelig tid vi går imøde. Det bliver tidligt mørkt, og der skal laves flæskesylte, masser af forskellige sild, leverpostej, gravad laks, og meget meget mere til julebordet. Det kan godt være, at der bliver lagt et par gode opskrifter ud på bloggen i løbet af december. Lidt glögg skal vi også have tid til at drikke
Mange hyggelige decemberhilsener
Peter
fredag den 2. december 2011
torsdag den 20. oktober 2011
Et teknologisk tigerspring
Det lille bryggeri har just investeret i den fineste lille etiketmaskine, importeret fra Australien, af alle steder. Følg med på bloggen de kommende dage, så vil jeg fortælle mere, og vise billeder af det teknologiske vidunder.
Der brygges og tappes i døgndrift. Juleøllet, som jeg begyndte at brygge i maj måned tappes på flasker, og kommer i handlen sidst i denne måned. Som de tidligere år, sender vi to jule øl i handlen: "Ugelris Jule Ale", som jeg brygger hvert år, og "Ugelris Jule Ale Special Edition", som er en ny øl hvert år.
Derudover har jeg travlt med at brygge det daglige sortiment + de specialbryg, som jeg har bestilling på. Det drejer sig bl.a. om "Hobro Gammel Jul", som kun kan købes hos Vinspecialisten i Hobro, "Alliance Ale", som kun kan købes hos Alliance Vin i Viborg, og "Birgittebryg", som kun serveres hos Mikkel på Birgittelyst kro i Birgittelyst.
Hvis I følger med på bloggen, vil I som sagt kunne høre mere om etiketmaskine og frigivelse af juleøl.
De bedste præ-julehilsener

lørdag den 1. oktober 2011
Indian summer
Så kom sommeren, men for sent. Det har været den smukkeste sensommerdag idag. De siger vi har sat varmerekort, godt 25 grader. Det er flot for en 1. oktober. Men det er jo sådan noget vejr vi gerne vil have.
Dog er det for sent til at redde druerne, det løb er allerede kørt. Sommeren har i den grad været en katastrofe. Det startede allerede, da vi fik nattefrost i begyndelsen af maj, da vidste jeg, at det ville være svært at få en fornuftig høst iår. Alle de unge skud frøs tilbage, og vinstokkene skulle sætte nye skud, hvilket betød, at høsten blev forsinket med en måned. Derefter viste sommeren sig fra sin værste side med kulde, regn og blæst, også i blomstringsperioden.
Selvfølgelig er der druer i vingården, men de når aldrig at modne iår. Jeg vælger at lade fuglene spise de druer der er. Det kan godt være, at der er kollegaer der høster, men resultatet vil også blive derefter. Vi høster intet iår.
Libertine Libertine tømte i denne uge vores lager af druebrændevin, som de, med deres egen etiket, kalder "Spirits of Ugelris". Men fortvivl ikke der er nye forsyninger på vej. Årgang 2010 er klar i løbet af okt. nov.. Det er en lækker sag, som vi har valgt at lagre på egefade iår.
Vi har godt gang i vores "specialbryg". Birgittelyst Kro sælger godt af deres specialbryggede øl: "Birgittebryg". Kik forbi kroen, og nyd Mikkel og Natalijas gode mad med et velskænket glas "Birgittebryg" til.
Vinspecialisten i Hobro frigiver snart deres specialbryg: "Hobro Gl. Jul". Det er en dejlig fyldig mørk velsmagende pilsnertype. Kik forbi Henning i Hobro Vinhandel og smag på lækkerierne.
Asta, som har "Møllevangs Gårdbutik & ismejeri" i Rødkærsbro har sommeren igennem, med stor succes lavet en ølis med Ugelris Dubble. Nyd de sidste sommerdage med lidt af Astas gode is.
Der sker nye og store ting på det lille bryggeri, men det må I hører om senere.
De bedste sensommerhilsener

lørdag den 24. september 2011
Muslinger i karry og hvidløg
Bryggerkonen lavede lækker boillabaisse idag.
Marianne startede tidligt i morges med at koge fond på fiskeben og lagde fiskestykker i marinade. Opskriften følger senere.
Her til aften kørte jeg ned til Jan for at at hente friske fjordmuslinger til at putte i suppen. Den smagte herligt.
Da vi var i Paris fik vi muslinger i karry og hvidløg. Marie-Louise udspurgte kokken om opskriften, og her kommer mit bud på hvordan den skal laves:
2 kg rengjorte muslinger.
Olivenolie i en vok.
Varm olien op, brænd ca 2 spsk. karry af, tilsæt 15-20 fed haket hvidløg. Svits muslingerningerne deri til de åbner sig. Kydder evt. med lidt salt. Det smager himmelsk.
Husk at spise rigeligt med skaldyr.
De bedste hilsener

mandag den 19. september 2011
I love Paris
Hjemme igen efter fire fantastiske dage i Paris. Nu forstår jeg hvorfor den hedder "Byernes By".
Onsdag lukkede vi bryggeriet, med to nylavede bryg i gæringstankene, og fløj til København. Vi mødtes med Laust, som inviterede på Restaurant Alsace, for ligesom at komme i den rette stemning. Det kom vi. Østers, foie gras, dampet pigvarre, lækre oste og dertil sprød riesling og vintage port.
Torsdag fløj vi videre til Paris, hvor vi på en hyggelig lille restaurant mødtes med Marie Louise, Jeppe og Janus. Rigtig familietur. Chardonnay, grenache, canard (i september begynder man at spise vildand i Frankrig), lammetunge, foie gras og masser af andre lækkerier.
Fredag stod den på byvandring. Paris er den smukkeste by, befolket med de sødeste og venligste mennesker.
Fredag aften, den skønneste varme sensommeraften, kørte vi ud til fête de l'Humanité, hvor Janus skulle spille med Gäetan Roussel (legendariske Joan Baez optrådte ved samme koncert). Det var en fantastisk aften og en flot koncert. Menuen stod på Chardonnay, muslinger grillet i hvidløg og karry, meget lækkert, og friske atlanterhavs østers. De kan altså ikke måle sig med vores østers fra Limfjorden.
Lørdagen tilbragte vi i Montmartre, og nød bl.a. udsigten over Paris fra Sacre' Ceur.
På de franske cafeer har de mindst to øltappehaner, en med fransk øl og en med belgisk øl. Jeg valgte konsekvent den belgiske. Sikken en masse dejligt øl jeg smagte.
Søndag rejste vi alle hjem med 3 forskellige fly.
Da vi søndag aften ankom til Ålborg lufthavn i silende regnvejr, overvejede jeg, om jeg ikke skulle flytte min lille produktion ned til Frankrig. Det virkede meget fristende, og efter denne danske sommer meget mere naturligt.
På Montmatre samlede jeg kastanier, som jeg vil så herhjemme. Når de vokser op, kan jeg kikke på dem, og mindes en fantastisk tur.
Rigtig godt og smukt efterår
Peter
onsdag den 7. september 2011
Muslinger
Endelig en måned med "r" i. Så er det igen blevet muslingetid.
Til de uindviede: man spiser kun muslinger i de måneder der er "r" i.
Igår var jeg inde med øl til Brygger Bauer i Viborg, og bagefter skulle jeg til Sundstrup og hente friske muslinger.
Jeg spurgte kokken, Kenneth, om han havde et par gode opskrifter og fif. Det havde han, skal jeg love for.
"Du skal dampe muslingerne i mørkt øl eller hvedøl", foreslog han, "ikke i hvidvin". "Svits grønsagerne, varm gryden grundig op, og kom så muslingerne i. Først da hælder du øllet i, så bliver muslingerne dampet. Hvis du kommer øllet i først bliver muslingerne kogt".
Gode råd fra en mesterkok.
Du skal bruge:
2 kg friske muslinger
1 porre
2 gulerødder
2 løg
1 rødløg
4 fed hvidløg
1 timiankvist
et par blade estragon
et par blade salvie
en håndhuld persille
½ l Mørk Lager
krydder med salt og peber
Snit grøntsagerne fint. Svits dem i lidt olivenolie i en stor gryde. Tilsæt krydderurter. Skru op for varmen og hæld muslingerne i. Ryst gryden og hæld derefter Mørk Lager over og damp muslingerne.
Server rygende varmt. Det smager himmelsk.
Rigtig godt efterår.
Hilsen

torsdag den 25. august 2011
Det er længe siden, at jeg sidst har skrevet på bloggen, men tid har været en mangelvare.
Der hersker travlhed i det lille bryggeri. Jeg brygger bestillingsøl til to forskellige vinhandler, og til en restaurant. Derudover skal jeg brygge mit daglige sortiment på syv forskellige øl + mit julebryg, Ugelris Jule Ale og Special Edition, så er er nok at se til. Det kniber lidt med at følge med, på trods af, at jeg startede med at brygge mit eget juleøl i maj måned.
Heldigvis skal jeg ikke bruge tid i vingården iår, den ligger brak, ødelagt af forårsfrost, masser af regn og mangel på sommervarme.
Imorgen har jeg ølarrangement i Hobro, lørdag er der ølfestival i Voldby, og lørdag eftermiddag har jeg ølarrangement herhjemme.
Når jeg syntes, at jeg har lidt for travlt, er den bedste terapi at lave god mad. Køkkenet er mit lille refugium. Så slapper jeg af.
I aften gik jeg ned i min elskede kålhave, som jeg har haft så meget fornøjelse af i løbet af sommeren, (og forhåbentlig resten af efteråret og vinteren), og hentede et stort hvidkålshoved, to løg, to porre og ½ kg kartofler.
Jeg brunede nogle lammeribben (egentlig burde det være lammebov, men den gemmer jeg til vinter), snittede kål, løg, porre og kartofler fint. Lagde det lagdelt i stegesoen. Krydrede med salt og rigeligt peber og en håndfuld timian og hældte ½ l. bouillon tilsat et par skefulde tomatkoncentrat over. Tre kvarter i ovnen ved 180 grader. Det smagte himmelsk.
Og så har vi jo vores gode/glade, højkvalitets grisse/oksekød, som I ser billeder af ovenfor.
Grisene går og fråser i nedfaldsæbler, kålblade og græs. Om ikke så længe bliver de lukket ud på den store græsmark, 5 ha., hvor de kan boltre sig. Køerne og kalvene fodres med malt fra bryggeriet, og det giver fantastisk kød af en helt enestående kvalitet.
Vi slagter tyrekalve i løbet af september og grise i november/december. Husk at bestille i god tid.
De lover smukt og varmt sensommervejr. Hvor skal det være velkomment.
God sensommer.
Peter
Abonner på:
Opslag (Atom)