torsdag den 20. oktober 2011

Et teknologisk tigerspring

Det lille bryggeri har just investeret i den fineste lille etiketmaskine, importeret fra Australien, af alle steder. Følg med på bloggen de kommende dage, så vil jeg fortælle mere, og vise billeder af det teknologiske vidunder.
Der brygges og tappes i døgndrift. Juleøllet, som jeg begyndte at brygge i maj måned tappes på flasker, og kommer i handlen sidst i denne måned. Som de tidligere år, sender vi to jule øl i handlen: "Ugelris Jule Ale", som jeg brygger hvert år, og "Ugelris Jule Ale Special Edition", som er en ny øl hvert år.
Derudover har jeg travlt med at brygge det daglige sortiment + de specialbryg, som jeg har bestilling på. Det drejer sig bl.a. om "Hobro Gammel Jul", som kun kan købes hos Vinspecialisten i Hobro, "Alliance Ale", som kun kan købes hos Alliance Vin i Viborg, og "Birgittebryg", som kun serveres hos Mikkel på Birgittelyst kro i Birgittelyst.
Hvis I følger med på bloggen, vil I som sagt kunne høre mere om etiketmaskine og frigivelse af juleøl.
De bedste præ-julehilsener
Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar