www.ugelris-vingaard.dk

Vinteren er vedholdende.

Her er et sommerbillede af vingården, taget d. 1. juli, på en meget smuk solskinsdag. Sådan kan vejret også være, og sådan bliver det igen. Der er noget at glæde sig til. Der er meget at glæde sig til.

Vinterdagene sniger sig afsted. Jeg tager ind og spinner og nyder varmen og selskabligheden i saunaen. Jeg brygger ugentligt. Påske Alen er færdig og tappet på flasker, på nær et enkelt bryg. Jeg prøvesmager, og følger dens udvikling. Den er blevet fantastisk blød, fyldig og lækker, glæd jer. Ellers brygger jeg til det sædvanlige sortiment. I går bryggede jeg en en ny ale, som jeg også har store forventninger til, men den kommer I til at høre mere om senere.

Dagen idag startede dramatisk. Jeg sad, som sædvanlig, med morgentheen og yoghurten og fulgte gennem terrassedørens vinduer morgentravlheden omkring fuglenes foderbræt. Jeg fodrer fuglene dagligt, og allerede med det første morgenlys, er der aktivitet og et mylder af mange forskellige fugle: mejser, dompap, rødhals, grå- og skovspurve, solsort, vindrossel samt spætmejsen, som jeg er helt fasineret af både p.g.a. skønheden, men også når den klatrer nedad bøgestammen.

Pludselig, midt i idyllen og roen, kom en spurvehøg i susende fart langs hækken, og inden fuglene nåede at at reagerer, havde den slået ned på en skovspurv, som den triumpherende sad med mellem kløerne i sneen. Gennem vinduet kunne jeg se, at den stakkels fugl stadig var levende, da høgen begyndte at plukke fjerene af den for senere at æde den i store lunser. Naturen og vinteren er ubarmhjertig. Husk at fodre fuglene. Og spurvehøgen skal jo også leve.

Druebrændevinene er lige på trapperne. De bliver klar til marts. De står stadig på ståltanke. Gennem den sidste måned, er alkoholstyrken gradvist blevet reduceret (fra 80%). Vi har lavet prøver hvor alkoholprocenten svinger fra 38 til 42% alc., som vi skal testsmage, for at finde ud af hvor den endelige alkohol% skal ligge, for at druebrændevinen er i ballance. Det er også en del af jobbet.

Sommeren igennem, har Nikolaj og jeg haft den fineste kålhave, hvor vi har dyrket masser af forskellige kål. Vi dyrker kålen på det stykke jord, hvor grisene gik året i forvejen. Det er godt grundgødet. Søndag eftermiddag kæmpede jeg mig ud i kålgården og gravede grønkålen fri af sneen. Kålen ligger frisk og grøn under sneen.

Mandag morgen lavede jeg en stor grydefuld dejlig grønklåsuppe, kogt på frilandsgris og masser af egne grøntsager. Den har vi nydt de sidste par dage. I aften lavede Marianne grønlangkål med hamburgryg og grøntsager. Dejligt at fråse i vitaminer i den kolde vintertid.

Jeg er blevet kontaktet af flere, som siger, at det er vanskeligt at tilmelde sig bloggen som "fast læser". Jeg vil få Jannie til at undersøge og løse problemet, og så vil I høre nærmere.

Mange vinterhilsener

Peter