fredag den 15. januar 2010

Foodexpo 2010






For min skyld, må alt det sne gerne forsvinde nu. Det gør hverdagen meget besværlig, mest hvad angår fodring af hereforderne. Det er besværligt at få kørt fodret ud til dem, men det lader sig gøre med gode naboers hjælp. Jeg låner Hennies traktor, som har 4-hjulstræk, så kan jeg forcere sneen. Lykken er gode naboer.



Væk med den gamle sne, så jeg kan komme ud og se til vinstokkene, og lad os så få en ny snestorm med alt det hygge og besvær som det indebærer.



Jeg har brygget Påske Ale igen igen. Der er løbet en del øl i kloakken inden det er lykkedes i år. Men nu er den der. Jeg har fået lavet en rigtig dejlig fyldig øl med god ballance mellem sødme og bitterhed. Der er virkelig noget at glæde sig til. Den kommer i handlen i midten af marts.



Jeg skal på messe. Kom evt. og mød mig, og smag et glas øl på Foodexpo 2010 i Herning fra d. 24. til den 27. januar på stand nr. F 5120.



Og ellers er der dømt vintertid. Der laves de nødvendige ting på gården, men heller ikke mere. Der hygges meget indendøre. Der læses og der soves meget og der spises megen god og veltillavet mad af egne gode råvarer. Og så lades der op. Om ikke så længe kommer lyset tilbage, og der er mange ting der skal laves. Så skal de lyse timer udnyttes fuldt ud.



Der er en god mening med årstiderne, de har deres berettigelse, og de er sunde for os, og vi værdsætter dem. Men vinteren er nu stadig en smule for lang.



Go' vinter.



Hilsen



Peter



Ingen kommentarer:

Send en kommentar