søndag den 10. juli 2011

Kruspersille

Iaften har jeg høstet kruspersille i kålmarken, så der ligger 3 kg hakket kruspersille i fryseren, og mine fingre dufter stadig dejligt af persille. Nyhakket persille har den smukkeste dybgrønne farve.
På tirsdag får vi nyslagtet gris hjem, så mon ikke aftensmaden står på stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler?
Imorgen skal jeg høste bredbladet persille.
Jeg rører dagligt i honningen, jeg tror, at den skal fyldes på glas imorgen
Vi har lige bestilt flybilletter til Paris, hvor vi skal høre Janus spille med Gaetan Roussel. Det glæder jeg mig til.
Jeg nød dagens touretape, det tror jeg ikke rytterne gjorde. Næst efter boksning, er cykling den ledeste sportsgren, men hvor er de begge dybt facinerende.
God sommer. God tour.
Hilsen
Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar