Nu kan vi ikke holde det hemmeligt meget længre. Det er jul, den dejlige jul. Der har den seneste tid været travlhed med at brygge og tappe det gode juleøl, og jeg har leveret til nær og fjern.
I dag har jeg været i skoven, og fældet juletræet til gårdspladsen. det er pyntet med julelys, og jeg kunne ikke stå for fristelsen til at lægge lidt julelysgaver under træet. Var bange for, at det måske blev en smule for svulstigst, men det ser sgu da meget godt ud.
De lover, at der de kommende dage vil komme lidt hvidt ud af himlen, så vi kan komme i den helt rigtige julestemning. det vil pynte både på gårdsplads og juletræ.
Rigtig god julemåned til jer alle.
De bedste julehilsener
Peter.
onsdag den 28. november 2012
mandag den 19. november 2012
Stor test af juleøl
I lørdagsudgaven af Viborg stifts Folkeblad, d. 17. november 2012, var der "stor test af de seks lokale juleøl fra Viborg og Ugelris", som det fremgår på forsiden af bladet.
Ugelris Gaardbryggeri beklæder 1. og 2. pladsen.
"Hobro Gammel Jul", som Ugelris Gaardbryggeri udelukkende brygger til Vinspecialisten i Hobro, blev kåret som nr. 1 med 14 ud af 15 mulige julestjerner, med kommentarer som: "min favorit" og "fremragende".
"Ugelris Jule Ale" blev kåret som nr. 2 med 13 ud af 15 mulige julestjerner, med kommentarer som: "sådan skal en juleøl smage" og "øllen har en lang eftersmag".
"Peters Jul" fra Ugelris Gaardbryggeri blev lidt skuffende kun tildelt 8 ud af 15 julestjerner, med kommentarerne: "smager udemærket" og "god til et frokostbord", jamen det er jo også det den er lavet til, "Peters Jul" til det gode julefrokostbord, serveret med en god bredrygget sild og en snaps m.m..
Jeg er særdeles godt tilfreds med de flotte placeringer. Jeg vil hurtigst muligt lægge billeder ud på bloggen.
I ønskes alle rigtig god fornøjelse med mit gode juleøl.
Peter
onsdag den 17. oktober 2012
Tappisterne
Der har været travlhed i bryggeriet. Mine trofaste "tappister" kommer hver uge, og hjælper med at tappe øl på flasker. Hvad skulle jeg gøre uden dem. Det er glade stunder.
Nyhedsmedierne har forstyrret os lidt på det sidste. For et par uger siden fik vi besøg af Viborg stifts Folkeblad, som lavede en flot artikkel om om tapningen og "Tappisterne". Se den på nettet.
I mandags havde jeg besøg af TVMidt Vest, som lavede et fint indslag fra vingården, som også blev sendt landsdækkende på TV2.
Egentlig var det et indslag om ingenting, for der er intet at høste i vingården iår, efter denne forfærdelige sommer. Men som journalisten sagde: "vi laver også udsendelser om ingenting".
Jeg brygger på livet løs. Jeg skal hele tiden sørge for, at de syv forskellige øl i det daglige sortiment er på hylderne, samtidig skal jeg brygge juleøl, som snart kommer i handlen. Vi brygger tre forskellige juleøl: den gode gamle "Jule Ale", som kommer hvert år. "Hobro gammel Jul" som kun sælges hos Vinspecialisten i Hobro, og, som noget nyt: "Peters Jul" en dejlig lys frisk julepilsner. glæd jer.
Mikkel på Birgittelyst Kro skal også forsynes med sin dejlige "Birgittebryg", og restaurant Brygger Bauer i Viborg er begyndt af få brygget sin "Grotteøl" på bryggeriet. Så der skal hænges i, for at holde alle forsynet. Det er herligt.
Men fra idag har jeg besluttet, at holde efterårsferie resten af ugen, så den står på afslapning, småture og god mad.
Vejrudsigen havde tidligere på ugen lovet os varm luft helt fra Sahara. Nu har de trukket iland, det bliver regn og blæst, så jeg kan forestille mig, at en del af ferien bliver brugt i køkkenet ved suppegryderne.
Efteråret har også sin charme.
God ferie

torsdag den 30. august 2012
En stor tak
onsdag den 11. juli 2012
Ugelris Whisky
Så er Ugelris Whisky en realitet. Igår modtog jeg det fine lille originale Laphroaigfad, som der havde været Laphroaig whisky på indtil dagen før jeg modtog det, så det duftede guddommeligt af røg og whisky. Idag hentede jeg mit destillat på Brænderiet Enghaven, og fyldte det på fadet, så nu er det bare at vente.
søndag den 8. juli 2012
Ugelris vingaards Venner
Idag blev "Ugelris vingaards Venner" stiftet. Travlhed i bryggeriet havde medført, at min vingård var blevet forsømt, derfor udsendte jeg forleden et desperat nødråb på facebook, om der var nogen der havde tid og lyst til at give en hånd med i vingården. Hvad jeg ikke havde taget højde for var, at det er ferietid og festivaltid, så folk er enten ude at rejse eller på Roskilde, så det var småt med tilbagemeldingerne. Men her til formiddag kom der så skred i tingende, og folk ringede, at de var på vej. Vi endte med at være 15 personer, som kom ved 11-11.30 tiden. Jeg havde stillet fadølsanlæg op, vi holdt et planlægningsmøde, og gik så ellers igang i vingården. Det var det smukkeste sommervejr, og vi arbejdede i godt 3 timer, kun afbrudt af små ølpauser. Vi fik styr på hele vingården. Det var fantastisk. 15 mennsesker, 3 timer = 45 timer eller 1 uge som jeg alene skulle have gået i vingården.
Det var så hyggeligt, så vi besluttede, at det skal være en tilbagevendende begivenhed. Vi vil gerne have tilknyttet flere medlemmer til foreningen, så der er nogen at trække på. Hvis det har din interesse melder du tilbage på mail. Vi forsøger også at få lavet en "facebookgruppe"????
En stor tak til alle som gav en hånd med i vingården idag.
Sommerdage som idag vil vi gerne have rigtig mange af.

søndag den 1. juli 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)