søndag den 5. april 2015

Hjemme igen efter to fantastiske uger i Guds eget land.



To uger i Californien er en gave. Det er de smukkeste landskaber, spændende byer og ikke mindst de sødeste, mest hjælpsomme, imødekommende og interesserede mennesker.

Vi har besøgt mikrobryggerier fra kæmpestore som ”Left Coast” i L.A., til bitte små som ”Prospector” i Mariposa oppe i bjergene ved Yosimity.

Vi har besøgt vingårde, hvor vinmarkerne virkede uendelige, hvor alt var automatiseret, og vi har besøgt små biodynamiske vingårde, hvor alt foregik ved håndkraft.

En herlig og inspirerende tur.

Herhjemme på gården er køerne begyndt at kælve. Den første kalv kom to dage efter, at vi var kommet hjem. Perfekt.

Nu går jeg og venter på, at min nye gæringstank, som jeg bestilte i december i Slovenien, snart kommer. Jeg er blevet lovet at den skulle komme i denne uge.
 
God påske
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar