fredag den 7. marts 2014

Årets Påske Ale er i forretningerne

Så er årets Påske Ale på hylderne hos forhandlerne.
I morgen d. 8. marts, på "Kvindernes internationale Kampdag", er Ugelris Gaardbryggeri på Hjultorvet i Viborg fra kl. 10 - 14, hvor der bl.a. er mulighed for at få smagsprøver på ugelris Påske Ale.
Vel mødt.



torsdag den 6. marts 2014

Så er det forår på bondegården

I dag blev årets første kalv født. One Down seven to go.
Det var Krøltop der kælvede. Sidste år var hun også den første der kælvede, i snestorm. Da fik hun tvillinger. De er store og flotte nu, men jeg er glad for at hun ikke fik tvillinger igen i år. Lad hende nu få lidt fred og ro med kun en kalv. En flot og livlig kviekalv:
Glædelig forår til jer alle.

tirsdag den 4. marts 2014

NYT NYT NYT!!!!

Hjarbæk kro får brygget deres helt egne øl på Ugelris Gaardbryggeri
Ud over hele tiden at have et bredt sortiment af Ugelris øl, får Hjarbæk kro nu lavet deres egne to Ugelrisøl, som kun kan købes på Hjarbæk kro. Det drejer sig om en lys og en mørk pilsnerøl.
Øllet er brygget, og etiketterne er i trykken, så nu er det bare at vente og glæde sig.
Lørdag d. 1. marts startede torvehandlen på Hjultorvet i Viborg, hvor Ugelris Gaardbryggeri  hver lørdag, hvis vejret tillader det, vil være repræsenteret fra kl 10-14 hele sæsonen frem til jul.
I ønskes alle et godt øl-år.
Vi ses

søndag den 16. februar 2014

Verdenspremiere på "Snestorm"

Fredag d. 7. februar havde Ugelris Gaardbryggeri verdens premiere på den nye øl:
"Snestorm"
Det skete i Ulrik Wilbeks ølklub på Latinerly i Viborg.
Det var en ualmindelig hyggelig dag med en rigtig god stemning. Der var stort fremmøde i klubben, og "Snestorm" blev vel modtaget.
Prøv den, den forhandles i udvalgte butikker.
Bør nydes iskold.
God fornøjelse, skål!!
 
 

onsdag den 15. januar 2014

Nyt Gulv på lager

Jeg har fået overfladebehandlet gulvet på lageret.
I sin tid, da jeg fik lavet gulvet, fik jeg det ikke behandlet, og sådan et betongulv er svært at holde rent.
Det er der nu gjort noget ved. Nyd de smukke billeder.

Gammelt gulv:
 
Nyt gulv

Gulv med logo
Det er dælme da flot.
Med venlig hilsen Peter

 

tirsdag den 7. januar 2014

Verdens premiere på ny øl: "Snestorm"

Fredag d. 7. februar er der verdenspremiere på Ugelris Gaardbryggeris nye øl "Snestorm" i Ly's ølklub på Latinerly i Viborg.
Det er en powerfull, kraftig humlet lys pilsner med masser af smag og en lækker bund af sødme til at afballancere bitterhumlen. En øl i ballance
Til jer der vil have det bedste ud af vinteren, glæd jer.
Hilsen Peter

lørdag den 4. januar 2014

Godt nytår derude

En dejlig jul er fejret, og et fantastisk år er afsluttet. Vi tilbragte årets sidste dage i Hamborg, hvor Janus spillede en helt fantastisk koncert med Fettes Brot. Hvilken power, hvilken energi, hvilken helt fantastisk koncert.
Egentlig havde jeg planer om, at juleferien skulle varer til den 6. januar, men danskerne vil have øl, så vi tappede d. 2. og 3. januar.
I slutningen af det forgangne år lavede jeg de endelige testbryg af vores nye bryg: "Snestorm", som nu er endelig godkendt, og som bliver omtalt i verdenspressen i den kommende uge. Fredag d. 7. februar får den verdenspremiere på Ly's ølklub og bliver endelig frigivet.
Glæd jer. En lys (i farven), alkoholstærk pilsner med en del bitterhed, masser af fylde og sødme .
Godt nytår til jeg alle.
Hilsen Peter